Astmadiagnostik og -udredning i almen praksis

BestPractice | Jul 2016 | Lungmedicin | Bestpractice |

Af Vibeke Backer, overlæge dr. med, Celeste Porsbjerg, 1. reservelæge, ph.d., Linda M Rasmussen, 1. reservelæge, ph.d. Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Astma er en hyppig kronisk lungesygdom, med stigende prævalens de senere årtier. Aktuelt skønnes det, at mere end 300.000 danskere har astma, svarende til 5-10% af befolkningen.1 Omkring 500.000 danskere har rhinitis, og samtidig astma og rhinitis forekommer hyppigt. 60% af alle astmapatienter har rhinitis, og 75% af alle med rhinitis lider også af astma.2 Comorbiditet med rhinitis udløser øget astmatisk sygelighed med større behov for sundhedsydelser og akut systemisk behandling.3 Diagnosen bør derfor stilles, og andre lidelser med astmalignende symptomer skal udelukkes (se tabel 1). På grund af den forskellige tilgang til diagnostik og behandling af astma i Danmark er der nedsat en arbejdsgruppe under Dansk Lungemedicinsk Selskab (www.lungemedicin.dk) med det formål at udarbejde nationale retningslinier for udredning og behandling af astma. Udredningen af astma veksler meget, men hovedbudskabet er, at det ikke længere er tilstrækkeligt at stille diagnosen ud fra symptomerne alene, men at en objektiv dokumentation er nødvendig. Diagnostik Trods en høj forekomst af astma i den vestlige verden og gode undersøgelsesmetoder er der fortsat vanskeligheder med hensyn til astmadiagnostik. Der mangler således en endegyldig “golden standard”, og diagnosen har længe været baseret på forskellige kriterier. Mange anvender udelukkende lungesymptomer som basis for diagnosen, mens andre supplerer med påvisning af grundlidelsen, som er reversibilitet, hyperreaktivitet og luftvejsinflammation.  Astmasymptomer som hoste, åndenød, pibende vejrtrækning, trykken i brystet og anstrengelsesudløste lungesymptomer er ofte underlagt kulturelle forskelle og må derfor tillægges varierende betydning.4,5,6 Astmasymptomer hos sportsfolk og unge med et højt aktivitetsniveau forekommer hyppigt, men er sjældent udtryk for sygdommen. Hos denne gruppe er der altid behov for at påvise reversible luftveje,7 før en eventuel astmabehandling initieres. I de fleste guidelines anbefales nu en kombination af kliniske symptomkriterier og...