Farmakologisk behandling af allergiske lidelser i øjne og næse

BestPractice | Jul 2016 | Lungmedicin | Bestpractice |

Af Lars Frølund, speciallæge, dr.med., Allergi- og Lungeklinikken i Hellerup og Helsingør Allergisk rhinoconjunctivitis (AR) er et stigende problem, der rammer 10-30% i alle aldersgrupper i den industrialiserede verden. Lidelsen påvirker skolegangen og produktiviteten i arbejdslivet, og patofysiologisk er der store ligheder mellem rhinitis og astma. AR optræder ofte sammen med astma og disponerer til sygdommen. Således har op til 80% af alle astmapatienter symptomer på rhinitis med eller uden allergi, ligesom 20-40% af AR-patienterne har astma. Klassifikation Sammenhængen mellem AR og astma har medført en ny inddeling af rhinitis: Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma (ARIA). Hvor AR tidligere blev klassificeret ud fra ekspositioner (sæson og helårsallergener), er den nuværende klassifikation baseret på varigheden af symptomerne og deres påvirkning af patientens hverdag (figur 1). Denne inddeling harmonerer bedre med klassifikationen af astma i forhold til GINA-guidelines. Behandling ARIA-guidelines sigter på behandling af rhinitis og astma som forskellige manifestationer af samme sygdom i luftvejene. Behandlingen er trinvis opbygget på basis af symptomvarigheden og symptomernes påvirkning af patientens hverdag (figur 2). Behandlingen kan medføre bedring af samtidige astmasymptomer. Derudover kombinerer ARIA patientuddannelse, sanering, farmakoterapi og specifik immunterapi. Figur 1. Bearbejdet efter ARIA-guidelines. Symptomerne på rhinitis kan optræde intermitterende - det vil sige mindre end fire dage om ugen eller under fire uger, og persisterende - hvilket er ensbetydende med mere end fire dage om ugen i over fire uger. Ved mild rhinitis besværer symptomerne ikke nattesøvnen og daglige gøremål, hvorimod moderat og svær rhinitis generer søvnen og daglige gøremål. Symptomerne kan skyldes allergi.   Figur 2. Bearbejdet efter ARIA-guidelines. Behandlingen tager udgangspunkt i, hvorvidt symptomerne er intermitterende eller persisterende, og om de er milde eller moderate til svære