Nyere principper i behandlingen af astma

BestPractice | Jul 2016 | Lungmedicin | Bestpractice |

Af Charlotte Suppli Ulrik, overlæge, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital  Hos den nydiagnosticerede astmapatient vurderes sværhedsgraden ud fra en kombination af symptomernes hyppighed og sværhedsgrad samt lungefunktionen.  Sværhedsgraden hos patienter med kendt astma vurderes derimod bedst ud fra en kombination af sygdomsaktivitet - det vil sige symptomer og lungefunktion - samt respons på behandling. Hos patienter, der følges løbende, anbefales derfor en regelmæssig vurdering af graden af astmakontrol, inklusiv hyppighed og sværhedsgrad af symptomer, lungefunktionsniveau samt forekomst af eksacerbationer. Op- og nedtrapning af behandlingen afhænger af graden af astmakontrol. Rutinemæssigt gennemføres spirometri hos alle astmapatienter to gange om året med henblik på at vurdere sværhedsgrad/sygdomskontrol. De fleste kan opnå god astmakontrol Målet med astmabehandling er sygdomskontrol, hvilket kan opnås hos >80% af patienterne. Ved valg af behandling indplaceres den enkelte patient på et af de fem behandlingstrin (tabel 1) afhængig af den aktuelle sværhedsgrad/grad af astmakontrol, og behandlingen justeres løbende ud fra ændringer i graden af sygdomskontrol. Det skal altid tilstræbes at opretholde sygdomskontrol med mindst muligt medicinforbrug. Inhalationssteroid er hjørnestenen i behandling af astma. Lavdosis inhalationssteroid (trin 2 behandling) anbefales som initialbehandling til de fleste patienter med astma. Kombinationen af inhalationssteroid og langtidsvirkende beta-2-agonist anvendes til patienter, der ikke har opnået tilfredsstillende sygdomskontrol ved behandling med inhalationssteroid alene. Fordobling af inhalationssteroid-dosis, for eksempel i to uger i forbindelse med forværringer, anbefales ikke længere på grund af manglende dokumentation for effekten. Patienter, der ikke opnår god astmakontrol med inhalationssteroid og langtidsvirkende beta-2-agonist, udgør et fåtal af det samlede antal astmapatienter, og de bør derfor altid henvises til ’second opinion’ hos en lungespecialist.  Konklusion Inhalationssteroid i monoterapi er førstevalg ved forebyggende behandling af astma. Såfremt patienten ikke opnår kontrol ved inhalationssteroid alene, er næste trin tillæg af langtidsvirkende beta-2-agonist. Alle astmapatienter bør så vidt muligt tilbydes en behandling, der sikrer tilfredsstillende astmakontrol....