Pro et contra: Kombinationstablet til behandling af type 2-diabetes

BestPractice | Jul 2016 | Uncategorized |

Af Sten Madsbad, professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital   DPP-4 hæmmerne har nu været på marked i ca. fem år, og det er tid til at gøre status omkring pro et contra brugen af DPP-4 hæmmerne. Der er aktuelt fire DPP-4 hæmmere på det danske marked: Januvia® (sitagliptin), Galvus® (vildagliptin), Onglyza® (saxagliptin) og Trajenta® (linagliptin). Effekten på hyperglykæmien er ikke forskellig mellem de fire DPP-4 hæmmere, og det samme gælder bivirkninger, der for alle fire er på placeboniveau. Trajenta® kan benyttes uden dosisjustering til patienter med nedsat nyrefunktion, mens de tre øvrige kræver reduktion i dosis hos denne gruppe af patienter. Sitagliptin (Janumet®), vildagliptin (Eucreas®) findes som kombinationstablet med metformin.  Der er almindelig enighed om, at metformin er førstevalgspræparatet, og spørgsmålet er hvilket antidiabetikum, der skal tillægges, når sygdommen progredierer. Der er flere muligheder: Et sulfonylurinstof, en DPP-4 hæmmer, et glitazon, injektionsbehandling med en GLP-1 receptor agonist eller insulin. Hos patienter, der ønsker vægttab, er det mest optimalt at benytte en GLP-1 receptor agonist. Mange vil på dette tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet foretrække tabletbehandling, og i praksis står valget imellem at addere et sulfonylurinstof eller en DPP-4 hæmmer til metformin. I det følgende vil fordele og ulemper ved at addere til metformin en DPP-4 hæmmer versus et sulfonylurinstof blive diskuteret. Aktuelt er en DPP-4 hæmmer versus et sulfonylurinstof sammenlignet i fem klinisk kontrollerede studier.     Virkningsmekanisme De tre primære patofysiologiske defekter ved type 2 diabetes er: Et for lille insulinrespons til at matche insulinresistensen, manglende hæmning af glukagonsekretionen både ved faste og under måltider, samt en øget hepatisk glukoseproduktion. Metformin reducerer leverens glukoseproduktion, sulfonylurinstof potentierer insulinsekretion, og DPP-4 hæmmeren potentierer insulinsekretion og hæmmer glukagonfrisætningen. Effekten af et sulfonylurinstof eller en DPP-4 hæmmer på de patofysiologiske defekter er således komplementær til metformins virkningsmekanisme og begge er derfor ideelle...