Recidiver efter kemo-stråleterapi af hoved-halscancer opstår oftest fra områder med højt FDG optag på PET-scanning

BestPractice | Jul 2016 | Uncategorized |

Af Ivan Richter Vogelius, medicinsk fysiker, ph.d., Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Moderne stråleterapi for hoved-halskræft er en multidisciplinær procedure, hvori nuklearmedicinere, radiologer og onkologer arbejder sammen om at vurdere, hvilke områder af halsen, der skal bestråles til hvilken dosis. Derefter foretages dosisplanlægning, hvor en computeroptimeret stråleplan vil blive lagt med henblik på at sikre, at den ønskede dosis leveres til target-strukturer, mens normalvævet spares mest muligt for dosis. Den computer-optimerede behandlingsleverance kan spare patienten for nogle bivirkninger.1 Man har dog også været bekymret for, om den tætte tilpasning af doser kan føre til, at man får flere recidiver, hvis der er subklinisk tumoraktivitet i områder udenfor target, hvor den moderne strålebehandling så effektivt begrænser stråledosis. Med baggrund i disse bekymringer blev et ph.d.-projekt påbegyndt på Rigshospitalet med det formål at undersøge, om der var marginal misses med de moderne behandlingsteknikker. Det viste sig dog hurtigt, at projektet kunne udvides til en mere generel kvantitativ afdækning af recidivmønsteret efter strålebehandling af hoved-halskræft. Lokalisering af recidiver efter kemo/strålerapi Som en del af sit ph.d.-projekt gennemgik læge Anne Kirkebjerg Due møjsommeligt mere end 300 patientjournaler og eftersøgte tilstrækkeligt gode billeddata på patienter med lokalrecidiv. Derefter blev der foretaget indtegning af recidiver i samarbejde med afdelingens radiologer og senioronkologer, og disse recidiver blev ført tilbage til PET/CT scanningen fra det primære behandlingsforløb, hvor den oprindelige tumors optag af radioaktivt mærket glukose-analog (FDG) var målt. For at undersøge pålideligheden af metoden blev hele processen foretaget to gange - et stort, men nødvendigt stykke arbejde, der afdækkede vigtige metodologiske pointer,2 men som det er svært at yde retfærdighed i en sammenfatning som denne. Hovedbudskabet er, at hvis man tror på, at recidiver opstår fra et begrænset volumen, så vil lokalisationen af denne kunne bestemmes med en usikkerhed i størrelsesordenen én cm. Patienter med persisterende sygdom efter behandling...