Af Mathias Ried-Larsen, Cand. Scient i Idræt og Sundhed, ph.d., Syddansk Universitet. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed/Center for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet og Dansk Diabetes Akademi Kristian Karstoft, læge, ph.d.-stipendiat hos Trygfondens Center for Aktiv Sundhed/Center for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet Charlotte Brøns, Cand. Scient i Human Ernæring, ph.d. fra Københavns Universitet. Trygfondens Center for ...

Af Simon Lebech Cichosz, MSc, ph.d.-studerende, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Troels Krarup Hansen, læge, ph.d., DMSc, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Vi anbefaler som udgangspunkt motion til alle med type 2-diabetes.1 En cochrane meta-analyse har vist, at fysisk aktivitet forbedrer den glykæmiske kontrol hos patienter med type 2-diabetes,2 og et amerikansk studie ...

Af Malene Wulff Pedersen, Diabetessygeplejerske, Steno Diabetes Center. Type 2-diabetes er en kompleks og livslang sygdom, hvor patienterne er i høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og for at få en tidlig død. Op mod halvdelen af patienterne har iskæmisk hjertesygdom eller hjerteinsufficiens, ofte uerkendt på grund af manglende eller atypiske symptomer.1 Patienter med diabetes ...

Af Britta Østergaard Melby, afdelingssygeplejerske, Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital Diabetes er en kronisk sygdom, som medfører mange livsstilsændringer for den enkelte. Det kan være vanskeligt at håndtere alle disse ændringer og samtidig leve med en viden om risikoen for sandsynlige diabetiske senkomplikationer i fremtiden. Den enkelte diabetespatient vil måske på et tidspunkt skulle gennemgå ...

Af Ida Gustafsson, overlæge, ph.d., Kardiologisk Sektion, Hvidovre Hospital Selv om dødeligheden som følge af kardiovaskulær sygdom er faldende, er det stadig den vigtigste årsag til tidlig død i Europa. Kardiovaskulær sygdom, omfattende iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og perifer karsygdom, er stærkt forbundet med modificerbare risikofaktorer. Der foreligger betydelig videnskabelig dokumentation for, at modifikation af disse ...

Af Jørgen Rungby, professor, overlæge, dr.med., Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital Både de amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder, henholdsvis repræsenteret gennem Food and Drug Administration, FDA, og European Medicines Agency, EMA, har pålagt medicinalindustrien at gennemføre studier, der belyser den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved nye diabetesbehandlinger som eksempelvis DPP4-hæmmere og SGLT2-hæmmere. Foreløbig er to studier publiceret vedrørende ...

Af Sophie Hillbrandt Jensen, klinisk diætist, Ernæringsenheden, Hvidovre Hospital Maria Gribhild, diabetessygeplejerske, Steno Diabetes Center Kulhydrat er det næringsstof i maden, der får blodsukkeret til at stige. Det er derfor oplagt at tænke, at alle fødevarer med kulhydrater i så fald bør begrænses til et minimum hos personer med diabetes. Kroppen har imidlertid brug for ...

Af Allan Stubbe Christensen, forskningsdiætist, klinisk diætist, MHSc, Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest, Holstebro Lone Viggers, ernæringschef, klinisk diætist, MPA, Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest, Holstebro Søren Gregersen, overlæge, ph.d., Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Mange behandlere anbefaler patienter med type 2-diabetes at begrænse den mængde frugt, de spiser. Det er ud fra en antagelse om, at frugt forværrer ...

Af Berit Storgaard Hedegaard, lipid- og projektsygeplejerske, Hjertemedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg. Formand for SIG-Lipid Hyperkolesterolæmi er en veldokumenteret betydelig risikofaktor for åreforkalkning og hjertesygdomme. Hyperkolesterolæmi eller forhøjet kolesterol defineres ud fra den enkeltes samlede risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Kolesteroltallet kan udelukkende bestemmes ved en blodprøve og er en sammensat værdi, der beskriver den samlede ...

Af Ulrik Pedersen-Bjergaard, overlæge, dr.med., Nordsjællands Hospital Hillerød, klinisk forskningslektor, Københavns Universitet Hypoglykæmi er den væsentligste bivirkning til antidiabetisk behandling med insulin og sulfonylurinstoffer. På trods af en række fremskridt inden for forståelsen og behandlingen af diabetes er hypoglykæmi fortsat et væsentligt klinisk problem og en kilde til bekymring for patienter og pårørende. Moderne diabetesbehandling ...

#Senaste tidskrift

Primärvård

NR. 1 • december 2019
  • Extremitetsischemi
  • Akut koronart syndrom
  • Kronisk bronkit och COPD